Bedstefar havde igen forvildet sig til København for at besøge den lille familie på Saxogade i sommervarmen. Søndag tog Lulle tidligt afsted til Polterabend hos Tina, så vi var så heldige at få en hel dag, hvor vi kunne snakke om herreting. Ud over en dejlig tur på Amager Strand Naturcenter, hvor vi brugte det meste af formiddagen på at fiske krabber, gik vi en en rigtig hyggelig tur på Vesterbro. Turen endte i Tove Ditlevsens café, hvor hvor der tilfældigvis var Jazz i anledning af Copenhagen Jazz festival. Vi var blevet lidt overraskede, for der var nemlig ikke Jazz da vi kom. Karl Emil sov dog igennem det meste af den første store fadøl, uden at vågne.
Mandag tog vi bedstefar med ud at kigge på hus. Huset som vi skulle kigge på, var dog ikke helt som vi havde håbet. På turen hjem kørte vi imidlertid forbi et andet lille hus vi vidste var til salg på Tersløsevej 36..