Vi har åbenbart savnet skoven så meget, at nu hvor det bare er blevet en lille smule godt vejr, så har vi i løbet af tre uger været på skovtur 3 gange.
Første gang var det bare os fire. Vi byggede huler og gik på opdagelse blandt de nedfaldne blade:
Så tog jeg en tur med ungerne, hvor vi havde besluttet at spise aftensmad i skoven. Så vi havde brænde med, lavede et lille bål og varmede nogle pizzaslices vi havde købt i Farumhus Bager på vejen. Karl Emil lavede også en lille gynge til ham og Nana af noget af sit tov og en pind han fandt på jorden.
Endeligt så tog vi på en længere cykeltur med bedstefar. Vi havde igen taget brænde med, og denne gang var det pølsehorn vi varmede over bålet, Karl Emil lavede igen en gynge, men havde nu fået et ordentligt tov med – og turen sluttede efter mere end 14 kms cykeltur i solen på Bryggeri Skovlyst. Nana var faldet i søvn på vejen, og sov i næsten to timer på skift i mine og bedstefars arme <3