Grønland 2024 u05 | 14–20. april

Så har vil rundet den første af vores tre måneder her. Det har været super spændende at være her og vi har oplevet utroligt meget og mødt en masse søde mennesker. Der har ikke været så meget sne denne sæson, men vi fik en ordentlig dynge forleden som gav anledning til og mulighed for en masse dejlige aktiviteter. Blandt andet fik vi os en næsten magisk gåtur på havisen, mens sneen væltede ned. 

Inden sneen kom nåede vi også en tur på rypejagt med ungerne. Vi gik ud gennem blomsterdalen og ud til Tvillingevandfaldet, hvor vi varmede lidt suppe på trangiaen. En gåtur på ca 10 km som ungerne klarede super godt. Vi fandt ingen ryper, men i stedet stillede vi et par isstykker op som Karl Emil og Louise kunne skyde efter. Nana fik selvfølgelig også lov at trykke på aftrækkeren, og vi morede os på turen hjem over at hun havde “skudt Sømandsfjeldet”. 

Endeligt har vi haft en masse gode legeaftaler, og også været ovre ved Tinka og Peter og spise den mest fantastiske laks. Vi fik også 3-4 kg laks (og en gouda) med hjem. Sidste efterår havde de været på tur og fanget næsten halvtreds laks på en gang. Det er dem vi nu “hjælper” med at få ud af fryseren, så der kan blive plads til endnu en fisketur til efteråret. Tinka og Peter tager på ferie (til Tyskland og Holland, hvor de kommer fra) inden længe, så vi har lovet at hjælpe med at passe hundene imens, og ikke mindst kæle en masse med hvalpen så den kan vænne sig til mennesker og blive en god og rar slædehund en dag. Det gør vi med glæde. Vores liv er så småt ved at finde sin rytme her, og vi nyder det <3

Her er videon fra uge 5. Koden er som altid: 1234

Karl Emils dagbog (bemærk datoer lidt forskudt):


Karl Emils dagbog fra Tasiilaq,
17. – 22. april 2024 (bemærk forskudt dato)

Den lille hund er blevet større nu kan den gå lidt. Vi skal passe den og de andre hunde i to måneder. Jeg har prøvet at holde den lille slædehund 5 gange. Vi har prøvet at kælke med en slædehund og den stjal vores mad. Jeg har spist Narhval. kødet var næsten sort. Jeg skal rejse til Nuuk om to dage. Når jeg skal til Nuuk skal jeg på jagt igen.

Der er kommet meget nyt sne her i Tasiilaq. der kom virkelig meget Sne. Jeg har hoppet i trampolin her oppe i Tasiilaq med nogen nye venner. Jeg har været til Gymnastik i halen og spillet fodbold.

Tak for beskederne og fordi i ringer. Bliv meget gerne ved med at skrive og ringe til mig i Grønland. Det er sjovt at høre hvad i laver Jeg glæder mig til at komme hjem til jer igen selvom der er sjovt i Grønland

Takiu, det betyder vi ses på Grønlandsk
Karl Emil.



		

The End!