(video nederst)
Den 15. marts kl. 06:00 om morgenen kørte vi fra det Lille Gule Hus i en sølvgrå Berlingo med moster Signe som chauffør. Kl. 08:45 fløj vi fra Kastrup mod Kangerslussuaq. Her havde vi en lille pause, hvor vi fik handlet sprut og spist en moskusoksepølse. Kl. 12:35 fløj vi videre i et af AirGreenlands Dash-8 fly til Nuuk, hvor Elise stod og vinkede til os da vi trillede ind på den lille parkeringsplads mellem Sanatårnene. Det var sjovt at være tilbage netop her, hvor vi selv har boet for nu omkring tre år siden.




.



















Her i Nuuk nåede vi lige at have et lille døgn, hvor vi boede hos Alexander, Elise og Ditlev. Vi gik en lang tur i Nuuk, besøgte Puiaq (hvor Karl Emil og Nana har gået i hhv børnehave og vuggestue), kælkede alle steder vi kunne komme til det, vi var i Brugseni og handle ind og nåede også lige en tur i kulturcentret, Katuaq, inden vi vendte næsen “hjem” mod Sanatårnene. Her havde en efterhånden meget gravid Elise varmet Chili Con Carne til os, som vi spiste trætte og jetlaggede. Inden vi gik i seng nåede vi lige et brætspil (som jeg vandt), præcis som vi havde gjort så mange gange før da vi boede her sidst.







Klokken 09:35 lørdag den 16. marts fløj vi videre mod Kulusuk, og derfra med helikopter til Tasiilaq. Det var en kæmpe oplevelse for os alle at flyve med helikopteren og Karl Emil proklamerede da også bagefter, at det var noget af det sjoveste han nogensinde havde prøvet. Det var en skøn tur, hvor vi allerede i Kulusuk så den første hundslæde køre afsted læsset med kasser, som var det den mest naturlige måde at transportere noget på i verden. I flyet mod Kulusuk havde også fløjet med en masse kasser af hvad der viste sig at være påskeæg. Kasserne havde været placeret inden i flyveren og vi havde undret os lidt over hvad det var. Påskeæg kan man jo ikke undvære. En håndfuld af kasserne fulgte med os til Tasiilaq.













I Tasiilaq måtte vi vente lidt på vores bagage, da de i første omgang havde kommet til at sende nogle andres bagage med helikopteren. Det gjorde ikke noget. Vi gik lidt rundt omkring den lille heliport og tog de ekstremt flotte bjerge, og den frosne fjord, der skal være vores nabo de næste tre måneder, i øjesyn. Efter lidt ventetid, kom en af portørerne fra hospitalet, Divian, i en gammel Toyota Landrover Ambulance, som skulle køre os til vores nye hjem i 60a på Nappartsimavimmut, Det Lille Røde Hus. Det var et super charmerende lille rækkehus, med tre værelser og bad ovenpå, og stor stue og køkken nedenunder, og så ligger der bare et par hundrede meter fra hospitalet.










Til slut får i også lige videoen fra vores tur og ankomst. Det har taget næsten 18 timer at uploade den :S Koden er som altid 1234:
20240315 _ Grønland 2024 _u0 _vimeo4k from Lasse Jesper Pedersen on Vimeo.