Vi startede ugen med et “topforsøg”. Vi ville forsøge at nå toppen af Sømandsfjeldet, hvorfor man virkelige nyde den fantastiske udsigt over Danmarksstrædet den ene vej, og Tasiilaq by og Kong Oskars Fjord den anden. Vi kom desværre lidt for sent afsted, men med Nana i bæretasken en god del af vejen, nåede vi stadig omkring 400 meter op. Turen tog os omkring fem timer, men Karl Emil der selv gik hele vejen klarede det helt fantastisk, mens Nana hjalp os med at holde humøret oppe med alle sine gode historier og idéer fra “bagsædet”. Efter 400 meter vurdere vi ud over at klokken var ved at blive op af eftermiddagen også var ved at blive for farlig, fordi der stadig er masser af is og sne tilbage. Det kan være vi forsøger en sidste gang senere, inden vi tager hjem, og når isen er smeltet lidt mere.


















Af andre større ture denne uge, smuttede vi også en tur ind i Blomsterdalen og op til tvillingevandfaldet for at bade. Ungerne synes det var meget morsomt at vi badede uden tøj på og lydsporet fra Nanas film (som der kun er kommet meget lidt af med i denne måneds video) er priceless 🙂 . Ungerne fik også soppet lidt, men de var ikke helt klar på den store tur i det kolde smeltevand.










Ellers så begynder det at blive lidt kritisk med varer her i byen. Senest er vi løbet tør for alt fra mælk og syltetøj til øl og chips. Varerne er spredt meget tyndt ud over hylderne, og rigtigt meget er flere måneder for gammelt. Den lille smule der er tilbage har fået ordentligt prishop. Fx denne pose lakrids til 219 kr. Forleden kom der en helikopter med lidt friske varer, og vi nåede at få fingre i disse godbidder, for kun knap 200 kr. Vi begynder at glæde os rigtigt meget til at fragtskibet skal ankomme her sidst på måneden.





Karl Emil har hver uge siden vi tog afsted, sent sin dagbog til klassen (det er også den vi har lagt her op siden). Den har de læst i klassen, og også set nogle af de film vi har sendt hjem. Karl Emil har løbende talt med sine venner derhjemme via beskeder og video-opkald, men denne uge var der pludselig en besked på Aula fra hver eneste af hans klassekammarater, hvilket gjorde ham meget meget glad. Vi brugte derfor en stor del af dagens farskole på at svare på de mange beskeder.



Ellers har det været en stille og rolig uge, med lidt mere sol og lidt varmere temperaturer, hvilket også har betydet mange gode ture med hundene. En dag endda med korte ærmer. Selvom temperaturen ligger omkring frysepunktet, så kan det være virkeligt varmt i solen. Det sammen med den tørre luft gør at de kolde temperaturer føles som et dansk forår.














Koden til videoen er som altid 1234.
Karl Emils dagbog fra uge 10:
20. – 29. maj 2024
Karl Emils dagbog fra Tasiilaq,
Nu er vi også løbet tør for mælk og ketchup og næsten alt ting. Fordi at skibet ikke er kommet endnu. Skibet kan ikke komme igennem isen. Fordi isen er 60 kilometer bred og meget tung og tyk. Når skibet kommer, så bliver kanonerne fyret af. Skibet hedder Malik. Det betyder bølge. Når skibet kommer så bliver der fest i byen.
Jeg cykler altid og jeg laver også mange flyvehop. Det er rigtigt sjovt. Den anden dag var vi ude at badet i Tvillingevandfaldet.