Så blev det endeligt tid til at tage til Nuuk. Louise måtte vi efterlade “hjemme” i Tasiilaq, da hun på trods af fridage ikke kun få lov at flyve ud, da det blev vurderet for at være for risikabelt at mangle hende, hvis fly eller helikopter blev forsinket på vej retur.
Jeg tog derfor alene afsted med ungerne i helikopteren tidlig torsdag morgen. Vi havde en lang pause i Kulusuk på næsten syv timer. Den blev ikke bedre af, at deres dankortmaskine var gået i stykker så de første 5 timer var det på vand og digistive. Kl15 blev der heldigvis åbnet for salg af røde pølser igen, og det hjalp gevaldigt på alles humør. Vi fordrev tiden med gåture i det smukke landskab omkring lufthavnen og lidt iPad.
Fra Kulusuk var der to timer til Nuuk. Vi ankom lidt i syv, og en højgravid Elise (uge 37) stod klar til at tage imod os. Hjemme i Sanatårnet havde Ditlev og Alexander forberedt rensdyrgryde og masser af frisk frugt og grønt. Det er som bekendt nærmest umuligt at få fingre i friske råvarer i Tasiilaq, så vi smovsede i sukkerærter, peberfrugt, radiser og andet luksus – og indtil der ikke var mere tilbage. Inden sengetid var der naturligvis varme hveder.
Fredag formiddag tog vi i svømmehal og om aftenen tog vi ned på tidevandskajen for at se en portugisisk ubåd som ligger til her i disse dage. Karl Emil mente mest at den lignede en stor sko. Vi stillede os i kø klokken lidt i fire, men klokken 17 var vi kun nået 1/3 af vejen så vi trissede på sømandshjemmet og spiste aftensmad i stedet.
Lørdag eftermiddag havde vi hyret John David til at sejle os en time ind i fjorden for at fiske (og se efter hvaler). Krogene havde knap været i vandet et minut før vi hev de to første torsk op på det samme forfang. I alt hev vi 7 store torsk op på ca45 min. Det der tog længst tid var at hive fiskene ind da da linerne var flere hundrede meter lange. På selve stedet hvor vi fiskede målte ekkoloddet på et tidspunkt over 900 meter, selvom vi på under 200 meter fra kysten. Helt vildt.
Vel hjemme igen fileterede vi fiskene. Karl Emil og til dels også Nana var enormt interesserede så det var virkeligt hyggeligt selvom det tog flere timer at blive færdig. De sidste fisk fik Karl Emil endda lov til næsten helt selv at filetere. Når man har mere end ti kg frisk torsk, så gør det ikke noget at der tabes lidt i fileteringen. Fra alle torskene fjernede vi ørestenene (som fisk bruger til at navigere og finde ud af hvad der er op og ned i vandet med). Ørestene er super flotte og vi tænker at de kan blive til nogle flotte øreringe til mor. De fileter som vi ikke spiste over de næste døgn frøs vi ned for at tage dem med over til mor i Tasiilaq. Af en eller anden grund er det faktisk ret svært at få fat i fisk derovre, hvilket vi ellers havde troet var det vi skulle leve af. På vejen hjem dupplerede de for al osten som fryseelementer i kufferterne.
Søndag var vi med Elise til familiespejder, hvor vi fik hilst på rigtigt mange søde mennesker mens vi lavede snobrød, stearinbomber og lærte at lave et par besnøringer. Om eftermiddagen tog ungerne og jeg i Sanabugten, hvor vi sidst vi boede her har brugt utallige timer på at fiske rejer, lege og grille (i de varme måneder). Om aftenen tog vi endnu en lang gå tur ud over radiofjeldet.
Mandag skulle der shoppes sommersko og friske varer til at tage med hjem til Tasiilaq, så det brugte vi det meste af dagen på foruden almindelig hygge, brætspil og leg med Alexander, Elise og Ditlev på Samavej.
Tirsdag morgen vågnede vi op til 30 cm ny sne, så vi greb straks kælkene og begav og ned i sanabugten og derfra forbi ombudsmandenshus med kurs mod radiofjeldet og tidevandstrappen. På vej spottede vi to havørne ved miljøstationen og hyggede og længe med at se dem drille mågerne der holder til på klipperne her. Vi havde en fremragende gåtur som tog det meste af dagen, og sluttede af med et besøg hos Ulajuuk Pottery, som laver nogle helt fantastiske keramikting som Louise og jeg er helt vilde med, og endnu en tur i svømmehallen. Om aftenen hyggede vi med at tage ud at spise inden vi tog hjem og pakkede og hyggede færdig.
Det var helt vildt dejligt at gense Nuuk, og vi er super taknemmelige for at Elise og Alexander lukkede og ind i deres hyggelige hjem for en stund og på trods af, at Elise nu kun er to uger fra termin. Det var også vildt sjovt at have så meget tid med Ditlev og både Nana og Karl Emil fik virkeligt leget igennem med ham. Vi har haft nogle helt fantastiske dage og det absolut eneste vi har manglet det er mor.
Onsdag fløj vi retur efter nogle sidste lynindkøb og nu glæder vi os til at overrække mor “rovet” fra vores besøg i Nuuk.
Herunder videoen fra turen til Nuuk. Koden er som altid 1234:
25. april til 1. maj
Karl Emils dagbog nu fra Nuuk
Jeg har været ude at fiske med jon. jeg fik lov til at styre båden. Jeg fangede 5 fisk den største fangede jeg med jon det var sådan en krog der kan fange 5 fisk ad gangen, så på den første krog fangede jeg 2 fisk men de to fisk jeg fangede de fangede jeg på 1 minut se sel filmen. Det var sådan cirka da der næsten ikke var mere line til bage. Det dybeste sted var der 900 meter ned. Alle fiskene var torsk. Nana og Elise de fangede 2 fisk i alt.
Jeg har spillet klaver igen og jeg har også været i været i svømmehallen to gange. Der en kun en svømmehal i hele grønland. Den ligger i Nuuk. Den hedder Malik. Det betyder bølge på grønlandsk.
Tak for beskederne og fordi I ringer. Bliv meget gerne ved med at skrive og ringe til mig i Grønland. Jeg glæder mig til at komme hjem til jer igen selvom der er sjovt i Grønland. Takiu.