Endeligt lykkedes det et en forlænget weekend i vores og faster Marias travle liv hvor kun kunne komme på miniferie i københavn, og rigtigt lære Karl Emil at kende. Karl Emils kærlighed får man kun hvis man fortjener den, sådan er det nok med børn, og denne gang må man sige det endeligt lykkedes for Karl Emil og Maria at finde hinanden.
Når Karl Emil vågnede om morgenen mens Maria var her, var det det første han spurgte om – og mens vi ventede på at Maria skulle vågne, var det nærmest umuligt at holde Karl Emil ude af værelset. Når døren endeligt gik op, ville Karl Emil ind og putte og læse med Maria. Det var heller ikke gået ubemærket hen, at Maria var ankommet med en bus.
Vi brugte dagene mens Maria var her til at komme godt ned i tempo. Vi var på legepladsen nogle gange, vi malede med fingermaling, Karl Emil blev klippet (igen..), vi var på rampen, og vi hyggede med at lave mad sammen, læse og putte under dynerne.
