En enkelt overnatning i Havnsø

Vi havde egentligt en legeaftale med Viggo, men i det gode vejr, og med udsigten til “indian summer”, pakkede vi i stedet hurtigt tasken og tog til Havnsø, hvor Mortens forældre jo har et sommerhus vi har været i nogle gange.

Vi kom sidst på eftermiddagen og efter en hurtig skyller og lidt gril redte vi op på terassen, hvor Morten og jeg sov med de store drenge under åben himmel.

Dagen derpå tog vi det helt stille og roligt, og efterhånden som folk vågnede kom de ud på terassen, hvor vi længe bare hyggede sammen på madrasserne.

Efter morgenmaden tog vi på rejefisketur til Havnsø havn. Jeg sejlede derover på paddleboardet, og på vej retur var både Viggo og Karl Emil om bord med rejenet og spand til hvad vi fangede på vej retur. Inden vi tog hjem stegte vi rejerne efter en opskrift/metode, som en dame vi havde mødt på havnen havde anbefalet. Særligt Karl Emil var, som altid, meget glad for rejerne 🙂

The End!