Om det var aircondition, en særlig ondartet virus eller kombinationen af de to, så blev Karl Emil syg efter vi ankom til Trinidad. Til at starte med var det kun snot og lidt hoste, men efterhånden kom der mere og mere lyd på lillemandens vejrtrækning. At stå i et fremmed land med et sygt barn er ingen lykke og usikkerheden i forhold til tilgængelighed osv betød, at vi hurtigt tog afsted til en læge. Derfra blev vi sendt til en børnelæge som sendte os til en røntgenundersøgelse, og derfra tilbage til børnelægen som så skrev en besked til den første læge. Det tog os hele formiddagen. Da vi kom tilbage til den første læge, som var den eneste som kunne lidt engelsk,fik vi at vide, at han havde bronkiolitis og skulle indlægges – i Cienfuegos (1 times kørsel derfra). Noget stressede fik vi samlet alle vores pakkenelliker sammen,proppet dem ind i den ventende ambulance og kørt afsted.
Ambulance er måske så meget sagt, for der var hverken medicin eller ilt til at behandle Karl Emil med. På vejen samlede vi også et par læger op som havde brug for et lift. Da vi ankom fik Karl Emil sin første inhalation og vi blev “indlogeret” på intensiv – ikke fordi Karl Emil var dårlig, men fordi det var det eneste sted vi kunne få en enestue og inhalationerne. Jeg kunne lidt spansk, hvilket var heldigt da ingen kunne engelsk.
Gennem hele aftenen og natten fik Karl Emil tager blodprøver og flere inhalationer. Karl Emil tog egentlig det hele meget pænt, men hen ad aftenen da der blev ved med at komme forstyrrelser blev han en smule ked og overtræt. Heldigvis mødte der den sødeste sygeplejerske ind i nattevagten. Hun gav inhalationerne til næsen så Karl Emil kunne sove imens, og gav også noget slimløsende behandling med det mærkeligste apparat nogen af os nogensinde havde set.
Jeg sov i hospitalssengen (selvom jeg havde fået strenge ordre om at jeg ikke måtte) og Lasse overnattede i en gyngestol. Karl Emil sov dejligt og vågnede op næste morgen mere frisk og klar til et morgenbad.
Efter morgenbadet og efter endnu et røntgenbillede (igen uden blybeskyttelse!) troppede alle afdelingens læger op til stuegang. Her var først lidt forvirring om vi skulle overflyttes til en anden afdeling eller godt kunne udskrives. Det endte heldigvis med det sidste. Noget klatøjede traskede vi derfor ud af intensiv med al vores oppakning og en glad lille dreng på armen, og prajede en taxa tilbage til Trinidad.
Hvis I har lyst til at se mere fra turen, så læs med på vores rejseblog her: http://langtbortistan.com/category/2017/cuba/