Dag 212: 7 måneder (video)

Karl Emils 7. måned er en måned fyldt med fremdrift og begivenheder! Vi lagde ud med et bryllup og en konfirmation og afsluttede med to navngivninger som selvfølgelig begge to var Karl Emils egne (to navne, to fester?).

Karl Emils udvikling stod heller ikke stille; en meget vigtig evne blev mestret. Elegant kan man ikke kalde det men effektivt er det; Karl Emil lærte i denne måned at møve sig fremad.

Den unge mand vil bare frem i verden. Dette giver sig også til udtryk i andre ting. Han er så småt begyndt at lære at sidde op (hans far mener at han er betydeligt bedre end hans mor synes han er). Faktum er dog at han med lidt hjælp kan balancere i barnevognen. Og han elsker det! Nu kan han endelig følge med i alt hvad der sker ude i verden.

Selvtilliden fejler heller ikke noget. Hvor han tidligere gladeligt bare tog imod skemaden kan han nu finde på af afvise den for kun af ville blive madet imens han selv forsøger sig med at putte en ske i munden (med meget varierende held). Der tilkommer også flere og flere lyde, dog endnu ikke noget genkendeligt for et dansk øre.

Kan godt lide:

  • Mad
  • Nærhed
  • At smide med ting
  • At spille på guitar
  • At være i bad

Kan ikke lide:

  • Når der ikke sker noget
  • At blive vasket i ansigtet
  • Når mor/far går væk fra ham

The End!