Selvom Nana allerede havde fået sit navn på borgerservice, synes vi alligevel at vi ville fejre det med familien. I den anledning havde vi lejet et Jomsborg, som er navnet på et af lokalerne i min sejlklub. Folk kom fra nær og fjern, Nana fik en masse gaver og mor og far holdt en lille tale, som Nana desværre sov igennem – men så er det jo godt at hun kan høre (det meste af) den her:
Op til havde vi fået en masse hjælp af særligt Maria og Greg, Bedstefar og Bedstemor, og på dagen kom også Signe og Piotr ud og hjalp. Vi kan godt mærke at vi er blevet én mere, og det var næppe gået helt så godt uden – selvom vi havde forsøgt at planlægge det hele i forvejen. Det gik også lidt ud over hvor mange billeder vi nåede at tage på dagen, men det vigtigste er trods alt at vi havde en dejlig dag. Og det havde vi <3