Det var en hård weekend. Sent i seng efter bryllup, køre hjem midt om natten, og så op igen tidligt og afsted til Jylland for at tage til Asbjørns konfirmation. Karl Emil han sov bare. Da vi kom frem, modtog bedstefar og bedstemor Karl Emil, og det var ikke meget vi så til ham efter det.
Da vi kørte hjem blev både Louise og Karl Emil søsyge, i den lidt høje sø. Jeg fik Karl Emil, mens Louise sad og så dårlig ud. Han sad også lige så stille og kiggede ud i luften. Efter lidt tid, kunne jeg mærke at mine bukser blev våde. Karl Emil havde lavet remoulade, og det var gået igennem tøjet. Vi ilede ud for at få skiftet, og lige som Karl Emil igen havde fået rent tøj på, og de i højtaleren sagde: “vi er i land om 5 minutter, vær venlig at gå til jeres køretøjer”, forvandledes en stadig søsyg Karl Emil sig til et springvand, og kastede op ud over sig selv, sit rene tøj, mig, og alt andet inden for en radius af 1 meter. Jeg kaldte på Louise, men efter hun havde stået og holdt sig for munden et par minutter, bad jeg hende gå igen.