Lulle skulle til møde på Riget, så jeg øjnede muligheden for at tage lidt tidligere fri, og møde hende og Karl Emil der. Mens mor var optaget, tog Karl Emil og jeg i Fælledparken, hvor vi faldt over et suttetræ. Et øjeblik så det ud som om Karl Emil havde forstået konceptet, da han hev sin egen sut ud og smed den på jorden. Et øjeblik efter viste det sig imidlertid at det snarer var en form for overvældethed, og Karl Emil blev ikke kun lidt umulig, da det gik op for ham, at han ikke måtte putte alle de mange sutter i munden.
Efter Karl Emil var kølet ned, fandt vi en plads i solen ved skaterrampen, hvor vi ringede og underholdte Maria indtil mor var tilbage fra mødet.