Hvor vi måtte springe børnecykelhjelmene over og gå direkte til junior cykelhjelme for Karl Emil, fordi han i bogstaveligste forstand røg ovenud af skalaen med hensyn til hovedomfang da han var lille – så var det den diamentralt modsatte situation mht. Nana. Nanas hovedomfang er lidt over 40 cm, og de mindste størrelse cykelhjelm vi har kunnet finde er 44 – så det har vi købt og stoppet en hue ind over. Den er stadig for stor..
Uanset, så tog vi på Bystævnets Legeplads i dag. Nana i cykelvogn og Karl Emil på sin egen cykel, som er meget stolt over at have fået lov at cykle på den rigtige vej sammen med mig. Karl Emil har siden vi begyndte at komme her været vild med svævebanen og har i den seneste tid også med glæde taget den selv. Det gik så over i dag, da Lullemor overdrev en lille smule, da jeg sagde at han godt kunne tåle et lille skub. Heldigvis kom han ikke til skade, men det tog nogle timer før han var klar på at prøve igen, – og det var på betingelse af, at mor ikke skubbede ham 😉 Bagefter tog Karl Emil og jeg på bmx banen, og så var vi også godt trætte efter en dejlig familie dag sammen.