Karl Emil har til vores store overraskelse fået lov til at starte i børnehave igen – på trods af at de kun åbner op for at godt en tredjedel af børnehavebørnene kan starte i denne omgang (21 ud af 65). Da risikoen jo vil øges for at han trækker noget med hjem når han igen begynder at omgåes andre børn og mennesker, så har vi tænkt at skulle han se bedsteforældrene igen inden for nogen rimelig fremtid så skulle det være nu. Derfor har vi inviteret bedstefar på besøg i disse dage. Bedstefar smed selvfølgelig alt hvad han havde i hænderne da vi ringede. Karl Emil. Han var SÅ glad, og man kan virkeligt mærke at han elsker og har savnet sine bedsteforældre. Inden bedstefar kom snakkede han hele tiden om det og vågnede sågar kl. 3 om natten for lige at tjekke med mig om bedstefar var på vej. Og hvad vi ikke vidste var, at det var bedstefar faktisk bogstaveligt talt. Han var nemlig også vågnet midt om natten, havde pakket de sidste ting og var hos os allerede i Nanas første lur.
Karlos nød igen at få noget en til en tid. Om dagen byggede de togbane (selvfølgelig), var i værkstedet, var på stranden med Karl Emil’s nye skovl og var nede at besøge mig på bådpladsen, hvor det passede med at bådene var ved at blive sat i vandet, så Karl Emil fik lov at se den store kran løfte bådene fra bådpladsen over husene og ned til vandet. Vi nød udsigten med en hel pose muffinens bedstefar havde købt. Bagefter gik bedstefar og Karl Emil over på Sundets Café for at få en øl og en Filur is.
I forhold til Nana og bedstefar, så anlagde Nana sig en gang forkølelse og en mild feber lige da bedstefar var kommet, og i disse tider turde vi ikke risikere noget – så det blev kun en masse smil og fjol over bordkanten fra fars og mors skød i denne omgang.