Arbejdsugen i Grønland er lidt længere end i Danmark – 40 timer ugentligt. Men arbejdstilrettelæggelsen adskiller sig også væsentlig fra den danske på hospitalet. Her arbejder vi fast 8 timer alle hverdage (8:15-16:15) og vagter tæller IKKE med i de 40 timer ugenligt. De er udover. På en helt almindelig arbejdsuge uden weekendarbejde kommer man derfor hurtig op på 50 timers arbejde. Arbejder man weekend nærmer det sig hurtigt 60-80 timer ugentligt – og her tæller kun de timer man får løn for (8 timer + 10,5 + et lille vagttillæg). Alle vagter er døgnvagter med 24 timers rådighedsvagt og man kan være uheldig at være vågen og i gang alle timerne. Ikke nok med det så er det intet loft over antallet af dage man kan arbejde i træk. I forbindelse med min første weekendvagt arbejde jeg 12 dage i streg (i dk fordrer overenskomsten maksimalt 6 dage i streg).
Fridage og friweekender nydes derfor lidt ekstra. Her en gåtur med familien i den friske luft til at friske mor op efter en vagt med kun 2-3 timers søvn.
